Offshore Supply
Offshore Supply er et udviklingsprojekt målrettet virksomheder, som ønsker hjælp og værktøjer til at komme ind på offshoremarkedet i Danmark og udlandet
Historien bag
Små og mellemstore virksomheder fravælger ofte offshoreindustrien som forretningsområde – simpelthen fordi anstrengelserne for at komme ind i branchen virker uoverkommelige. Der stilles blandt andet høje krav om dokumentation og certificering, før virksomheden kan godkendes som leverandører. Offshore Supply er et udviklingsprojekt, som skal give små og mellemstore virksomheder værktøjer til at komme i gang.
Hvad vil vi opnå?
20-30 virksomheder med ingen eller beskeden omsætning inden for offshoreindustrien skal i løbet af projektperioden have opnået de nødvendige værktøjer og certificeringer til for første gang at levere til offshoresektoren. Desuden skal bestående leverandører have opnået værktøjer til at komme på nye eksportmarkeder.
Virksomhederne skal tilbydes rådgivning samt let forståelige skabeloner til et kvalitetsstyringssystem, som skal gøre de daglige, administrative rutiner nemmere og mere overskuelige.
Projektet afsluttes med en konference med offentliggørelsen af konklusioner og resultater, mens resultater fra projektet løbende formidles til deltagere og pressen – blandt andet gennem omtale i Offshore Center Danmarks magasin ON/OFF News.
Hvad kommer der til at ske?
Offshore Supply skal bane vejen for nye produkter og serviceydelser, som skal styrke udviklingen i offshoreindustrien.
Blandt andet tages der initiativ til følgende aktiviteter, arrangementer og tilbud til virksomhederne:
-
Regler for certificering skal gøres mere gennemskuelige og overskuelige.
-
Juraen skal på plads. Synliggørelse af juridiske og aftalemæssige forhindringer for virksomheder, som ønsker at være leverandør til offshoreindustrien.
-
Virksomhederne tilbydes værktøjer og skabeloner, som gør det nemmere at overskue arbejdet med at opnå den nødvendige certificering.
-
Håndbog udgives online, så enhver virksomhed kan downloade og printe alt fra ansøgningsskemaer til manualer.
Projektledelse
Projektpartnere
-
Offshore Center Danmark, Mærsk Olie og Gas, Bureau Veritas, FORCE Technology.
-
Ocean Team Scandinavia.
-
Semco Maritime.
-
DS Håndværk & Industri.
-
Varde Erhvervs- og Turistråd.
-
Tønder Kommunes Erhvervsforum.
-
Esbjerg Erhvervsudvikling.
|